Hent altid tre tilbud på malerarbejde

15 December 2020 Camilla Skøtt

editorial

Det er ikke nødvendigvis dyrt at få malet boligen af en professionel maler, men der er ingen grund til at betale mere end højest nødvendigt. Vil du undgå det, skal du altid hente tre forskellige tilbud, så du har noget at sammenligne med.

Vi har talt med en maler på Amager for at høre, hvad man skal gøre, når man gerne vil have et godt tilbud på malerarbejde. Hans første svar er naturligvis, at du bare skal ringe til ham, men da vi beder ham være en smule mere alvorlig, har han faktisk et godt råd; indhent tilbud fra tre forskellige virksomheder.

Vælg den rette maler

Når du skal indhente tilbud på malerarbejde, kan du med fordel starte din research på nettet. Kig efter professionelle hjemmesider, brug Trustpilot eller lignende sider og slut af med at forhøre dig hos venner og bekendte, så du med sikkerhed får fat i de malere, andre allerede har testet og sagt god for.

Herefter skal du udvælge de tre malerfirmaer, der taler mest til dig; hvordan du vurderer dem, bestemmer du selv – det er ofte en smagssag, hvad der tiltaler folk, og det er vigtigt, at du er tryg ved dit valg, så derfor skal du lytte til din mavefornemmelse (og de gode anbefalinger).

Hos de tre respektive malere beder du om at få et tilbud på din opgave. Her er det vigtigt, at du er meget nøjagtigt i din beskrivelse af projektet, så du kan få den rigtige pris – og yderligere at du giver de samme oplysninger til dem hver især, så tilbuddet udarbejdes på samme grundlag. Alternativt kan du ikke sammenligne dem.

Med tre forskellige tilbud i hånden kan du vurdere, hvilket der er bedst. Husk; det er ikke nødvendigvis det billigste, der er det bedste – det er et spørgsmål om sammenhængen mellem pris og kvalitet.

More articles