Boligkøb – værd at vide

08 February 2021 Maya Hindsberg

editorial

Der er mange begreber og dokumenter, som du skal forholde dig til, når du skal købe din bolig. De fleste kender til salgsopstillingen og købsaftalen, selv hvis de er førstegangskøbere, men der er en del andre dokumenter, som er værd at kende til.

Det kan en eboligadvokat blandt andet hjælpe med. Der er dog andre dokumenter end blot salgsopstillingen og købsaftalen, som du skal forholde dig til. Det er en fordel for dig, at kende til dem, da du, hvis du er velforberedt, vil stå bedre. Nogle af disse er f.eks. ejedomsdatarapporten og tilstandsrapporten.

Hvad er en ejendomsdatarapport?

Ejendomsdatarapporten er et dokument, som giver dig et overblik over boligen. Det er fyldt med forskellige oplysninger fra forskellige offentlige registre og myndigheder. Det kan f.eks. være BBR-oplysninger, energimærker, tilstandsrapport, ejendomsskattens størrelse og meget mere. Der er op til 50 forskellige oplysninger i ejendomsrapporten. Alt dette er relevant for dig at kende til, inden du kommer med et bud på boligen.

Det vil derudover også være i ejenddomsdatarapporten, at der vil fremgå, om der er en olietank på grunden, om der er noget ift. en byggesag, der ikke er uafsluttet, eller om der er planer for ændringer, som du skal forholde dig til. Det kan være ret omfattende at forstå, derfor kan en boligadvokat hjælpe dig med at finde ud af, hvad du præcis underskriver.

Hvad er en tilstandsrapport?

Tilstandsrapporten er ret essentiel, da den giver dig et ide om, hvordan din bolig rent faktisk har det. Det er i princippet et frivilligt dokument, men hvis du f.eks. ønsker en ejerskifteforsikring, kommer du ikke udenom, at den skal laves. Ved at nærlæse tilstandsrapporten får du et godt indblik i, hvordan boligen har det. Det er også den bedste måde at undgå grimme overraskelser efter, at du har overtaget huset, hvilket jo ville være ærgerligt.

More articles