Et alkoholmisbrug kan også sætte sig psykisk, når man snakker alkoholbehandling

Sjældent oplever man, at kroppen ikke også arbejdet sammen med sindet, og med sindet menes ikke bare den fysiske hjerne, men også de tanker, overvejelser og følelser, som den oplever.

Det er jo klart, at hvis man falder og skraber knæet mod asfalten, så sender kroppen signaler til hjernen om, at dette gør ondt, og man skal søge hjælp.

Organisatoren i form af hjernen sørger så for at kalde på hjælp og komme derhen, mens kroppen forsøger at holde sig med med egen behandling på såret, som hjernen forklarer resten af kroppen om, at den skal sørge for ved blandt andet at sætte plaster på, holde en våd klud mod og så videre.

Men desværre oplever man også, at sindet kan modarbejde kroppen og omvendt, for nogle gange går tingene op i en højere enhed, men desværre kan det også sørge en nedadgående spiral med sig selv.

Når man kommer i behandling af alkoholmisbrug, opdager patienten måske oftere end sjældent, at der også er noget galt psykisk med en, når man ser på den gennemsnitlige misbruger.

Og på en måde giver det god mening, for selvom alkoholisme bestemt er en sygdom, så kræver det en psykisk indsats at anskaffe sig alkoholen og drikke den, og sjældent er årsagen bare, at man kan lide at drikke, og det tager overhånd.

Nogle mennesker bearbejder psykiske ubehagligheder ved at drukne dem i alkohol. 

Andre gange fører misbruget med sig, at man aktiverer nogle dæmoner i ens sind, som opildner en til at drikke videre, selvom man måske ikke hat lyst.

Til sidst får disse dæmoner desværre taget over en, så man ryger ned i denne nedadgående spiral, hvor man næsten glemmer, at man drikker af en bestemt årsag, men bare drikker videre.

Så når man skal behandles for alkoholmisbrug, så er det ikke bare det fysiske misbrug, man skal kigge på, men nok også, hvordan man går og har det.