Banankage med chokoladestykker

23 November 2018 Katrin Sørensen
Banankage med chokoladestykker

Skal du have gæster i weekenden? Eller vil du bare gerne hygge lidt om dig selv eller din familie? Så forkæl dem du holder af med en dejlig, saftig og lun banankage. Det er en af de nemmeste kager at bage, og man kan variere den på utallige måder. Her kommer et par tips til, hvordan du laver den perfekte banankage, som uden tvivl vil falde i god jord hos dem, der skal spise den.

En god grundopskrift

Det vigtigste element, for at få en god og saftig krumme er selvfølgelig en god grundopskrift. Hvis du ikke selv har en, kan du bruge denne: https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/27734/banan-kage-med-chokolade-stykker. Den er nem og simpel og smager himmelsk. 

Variationer af formen

Alt efter hvad du skal bruge den til kan du variere kagens form. Ingen tvinger dig til at bruge en bradepande. Skal du eksempelvis lave den til et middagsselskab, kan du bage den i en springform, så den får en flot rund form, som du kan pynte op. Skal du dele ud af kagen på arbejdet, kan det være mere praktisk at lave den som muffins. Skal den bruges til familiehygge eller til et brunchbord, kan du eksperimentere med at lave den som et bananabread. 

En sundere udgave

Skal du have veninderne over til brunch og skal de forkæles med et bananabread? Så kan du variere din grundopskrift og gøre den sundere, ved at skifte halvdelen af hvedemelet ud med havregryn, mandelmel eller fuldkornshvedemel. Du kan også skære lidt af sukkeret fra og i stedet tilsætte lidt ekstra banan eller et par blendede dadler. 

Pynt den op

Den perfekte banankage er selvfølgelig fint pyntet. En sikker vinder er at overtrække kagen med smeltet chokolade. Denne metode kan benyttes uanset kagens form. Du kan også lave en skøn glasur af flormelis, kakaopulver og et lille skvæt stærk kaffe.

 

More articles